OneNote BP

 


OneNote er et anderledes program.
Intet andet program kan samle informationer så let og give dig et klart overblik.

Og så kan du dele alting med andre.
Uanset hvor du eller de er.

 


Vi vil gerne vise dig, hvordan I kan lave smarte tidsbesparende arbejdsprocesser i forhold til jeres møder.
Se konkrete casebeskrivelser nederst på siden.

Det indviduelle udbytte ved at bruge OneNote:

  • Hold styr på alle dine mødenoter.
  • Strukturer dine idéer, tanker og mindre projekter.
  • let indblik i alle OneNote notesbøger - også dem du deler, og dem på andre servere.

Det kan teamet få ud af et kursus i OneNote:

  • Drop rundsendelse af indkaldelser og referater - hold dem overskueligt i OneNote.
  • Arbejd med en fælles liste over opgaver, der skal gøres.
  • Se hvem der har hvilken opgave og få automatisk opdatering, når den er fuldført.
  • Alle har adgang til alle relevante dokumenter.
  • Alle kan se alles kommentarer før, under og efter mødet.

Er et kursus i OneNote noget for jer?

Kurset er for ledere, teamledere, projektledere og medarbejdere, der har brug for overblik over egne noter og fælles mødemateriale, inkl. indkaldelser og referater.
Det kan afholdes som et åbent kursus for interesserede i virksomheden eller som en målrettet kurset for en bestemt afdeling eller medarbejdergruppe.

 

Kursus setup

Indholdet i undervisningen skal tilpasses jeres ønsker og behov.

Normalt inddeler vi kurset i 3 moduler. Selve kurset varer 2 timer og består af 2 moduler: Første time er en introduktion til OneNote og anden time handler om at bruge OneNote til effektiv mødestyring.

Efter kurset er der 1 times én-til-én session til hver enkelt deltager ved egen pc for at hjælpe alle i gang med at bruge OneNote.

Modul 1 - Introduktion til OneNote
Modul 2 - OneNote til mødestyring
Modul 3 - Én-til-én session ved egen pc


Dette setup fungerer godt i virksomheder, hvor nogle kender OneNote i forvejen, så behøver alle ikke at deltage på alle moduler. Hvis ingen kender OneNote gennemføres de to første moduler som ét.

Der er ingen forberedelse til kurset.
Hvis man har bærbar pc'er er man velkommen til at medbringe den på modul 1 - der er der tid til lidt hands on.

 

Eksempler på brug af OneNote

 
Case 1 - Afdelingsmøder

Du har en afdeling, som holder faste afdelingsmøder. Dagsordenen udarbejdes efter mundtlige input eller mails fra medarbejderne, og du har et større arbejde med at få samlet punkterne, få dem formuleret og skabt et beslutningsgrundlag.

Under mødet noterer du korte stikord ned, hvorefter du ved førstgivne stund får skrevet referatet og efterfølgende sendt det ud. Nogle gange går der lidt for lang tid, og det er ikke alt, som står lige klart, ligesom der måske ikke klart definerede opgaver, ansvarlige og deadlines.

På næste møde er det svært at følge op på opgaverne, og det er måske ikke alle, som lige har registreret, at de fik en opgave, som skulle være løst inden en frist. Fristerne udskydes, og opgaven løses ikke så hurtigt som ønsket.

Løsning
Du opretter en fælles afdelingsnote, hvor alle har adgang til at skrive dagsordenpunkter med korte beskrivelser, evt. links til mails eller dokumenter samt løsningsforslag ind. Du gennemgår punkterne og udvælger de punkter, som du finder relevante og mulige at behandle på det kommende møde, hvorefter du med et klik sender dagsorden ud til mødedeltagerne på mail.

Under mødet vælger du (eller en referent) at skrive beslutninger, ansvarlige og deadlines ind undervejs, således at der alene skal ske en finpudsning inden udsendelse. Dette klares på kort tid, hvor alle opgaver og ansvarlige fremhæves hvorefter referatet udsendes på mail med et klik.

Ved modtagelse af referatet i mailboksen, går den enkelte mødedeltager ind i OneNote og markerer egne opgaver, hvorefter de automatisk oprettes i deltagerens opgaveliste, og opgaven påføres deadline. Samtidig registreres opgaven særskilt i OneNote, således at du altid kan se status på besluttede opgaver.

Ved opgavens fuldførelse i opgavelisten, ajourføres dette automatisk i mødereferatet og opgavelisten.

Inden næste møde er det let at følge op på de igangsatte opgaver, således at disse hurtigt kan gennemgås på det efterfølgende møde.

 

Case 2 - Statusmøder

Du afholder løbende statusmøder med udvalgte medarbejdere, som arbejder med separate projekter eller større opgaver. På møderne noterer du stikord ned – evt. i en mødebog, som du altid kan slå op i, når du enten skal huske opgaver eller genfinde beslutninger. Du kæmper med at huske at få overført opgaverne til din personlige opgaveliste i Outlook, og det sker at det smutter, og at du først ser det, når du lige forbereder dig til det næste møde. Dette giver til tider hasteløsninger eller udskydelse af opgaverne med de gener, som det kan forårsage.

Løsning
Du opretter en note for hver medarbejder, som både du og medarbejderen kan skrive i. I aftaler, hvem som indlægger dagsorden og forbereder mødet og en deadline, for hvornår opdateret dagsorden udsendes.
I møder begge velforberedte op, og referat skrives direkte under mødet, hvor der aftales opgaver, deadlines og ansvarlige. Efter mødet går I begge ind og markerer egne opgaver med et klik, således at disse indføres i jeres personlige opgavelister. Samtidig registreres opgaven særskilt i OneNote, således at I altid kan se status på besluttede opgaver.

Ved opgavens fuldførelse i opgavelisten, ajourføres dette automatisk i mødereferatet og opgavelisten.

Inden næste møde er det let at følge op på de igangsatte opgaver, således at disse hurtigt kan gennemgås på det efterfølgende møde.
Som leder kan du let og effektivt genfinde alle mødenotater og se dem, når du ønsker det.

 

Se brochure

Hent brochure med info om vores kursusworkshop i Det Gode Møde

her

Evaluer jeres møder

Er jeres møder gode?

Download et evalueringsskema og tag temperaturen på jeres møder.

Prøv det af ved flere forskellige møder.

 

Her

 

Priser

Et kursus på 2 timer (modul 1 og 2) koster 9.000 kr. ekskl. moms.

Efterfølgende én-til-én sessioner afregnes til 1.000 kr. pr. time ekskl. moms.

Hvis I ønsker en konkret pris kan tilbud fremsendes efter en afklarende samtale om jeres ønsker og behov.


Vil du høre mere?

Go to top